- I stedet for at aflukke rækkeenheder for at danne sprøjtespor til udlægning af flydende gødning ændrer WideLining automatisk rækkeafstanden på såmaskinen. WideLining sikrer derved at alle rækker tilsås med fuld kapacitet og udbyttepotentialet bevares, siger Jörgen Dahl, Commercial Product Manager for Planters, hos Väderstad.
Dannelsen af sprøjtespor sker automatisk ved, at Tempo justerer rækkeafstanden for at danne to spor på 1050 mm.
- Sprøjtesporene dannes ved hydraulisk at justere placeringen af 4 rækkeenheder. Derved ændres rækkeafstanden på rækkerne tættest på sprøjtesporet fra 750mm til 600mm, hvilket er en acceptabel rækkeafstand for at fastholde et høj udbytte, siger Jörgen Dahl.
WideLining er fuldautomatisk og integreret i det iPad-baserede kontrolssystem Väderstad E-Control. Når WideLining er aktiveret vil maskinen beregne marken og automatisk justere rækkeenhederne for at danne sprøjtespor baseret på sprøjtens arbejdsbredde.
- Ved altid at så med fuld kapacitet, øger Väderstad WideLining antallet af frø sået på marken. Ved f. eks. at så majs med en 8-rækket maskine og bruge en sprøjte på 18 meter vil Väderstad WideLining så 8,3% flere frø sammenlignet med den nuværende teknologi på markedet, siger Jörgen Dahl.
Det helt nye WideLining system har premiere på Agritechnica i November 2019 i Hannover, Tyskland. WideLining teknologien kan fås til Väderstad Tempo V 6-12 fra 2. halvdel af 2020.