Susanne Dalskog
Vice President Communication
Väderstad, en af verdens førende virksomheder indenfor jordbearbejdning og såteknologi, er ved at forberede et kommende generationsskifte af posten som virksomhedens øverste leder. I februar 2022 vil Henrik Gilstring overtage stillingen som President og CEO. Henrik repræsenterer den tredje generation af ejerfamilien og er i øjeblikket en del af ledelsesgruppen.
Kontinuitet, bæredygtighed og innovation har været fundamentale værdiprincipper for Väderstad siden starten for næsten 60 år siden. Virksomhedens bestyrelse har nu i god tid sørget for det kommende CEO generationsskifte og er begyndt at forberede tilbagetrædelsen af den nuværende CEO Mats Båverud.
– Bestyrelsen og ledelsesgruppen har klart defineret den fremtidige retning gennem en velplanlagt CEO-succession, der bygger på Väderstads stærke værdier, fortæller Crister Stark, bestyrelsesformand for Väderstad Group.
– Gennem langvarigt ejerskab og et stærkt engagement fra både ejere og medarbejdere, fortsætter vi med at skabe innovation, vækst og stabilitet. Denne beslutning skaber optimale rammer for en effektiv og glidende overtagelse og fornyelse af CEO-rollen, fortæller bestyrelsesformand Crister Stark.
Henrik Gilstring er tidligere udnævnt til administrerende vicedirektør for Väderstad Group, og fra februar 2022 overtager han posten som virksomhedens CEO.
– Jeg glæder mig til at fortsætte Väderstads bæredygtige fremdrift og sikre, at vi som virksomhed er i stand til at tilpasse os de fremtidige udfordringer og muligheder, både hvad angår udviklingen indenfor landbruget generelt og de nye politiske og globale grundlæggende principper, udtaler Henrik.
– Väderstad har et højt omdømme for innovation, stærke kunderelationer og vækst. Dette er en meget spændende rejse, hvor vi hele tiden sætter os nye mål. Vi har alle muligheder for stigende fremgang og udvikling som virksomhed, både som samarbejdspartner for vores kunder og som arbejdsgiver.
Henrik Gilstring er 35 år gammel og repræsenterer den tredje generation af ejerfamilien. Han er søn af Christina Stark, som er andengenerationsejer og Gert Gilstring, der i øjeblikket arbejder som senior designingeniør hos Väderstad. Blandt meget andet er Gert Gilstring udvikleren bag "Gilstring såenheden" – det unikke udsåningssystem i Väderstads Tempo maskiner, som i høj grad er medvirkende til Tempos enorme succes på verdensplan. Han har også været involveret i en lang række af virksomhedens andre succesfulde koncepter.
Henrik Gilstring har arbejdet for Väderstad siden 2012 og fungerer i øjeblikket som vicedirektør for forretningsudvikling og som medlem af ledelsesgruppen. Henrik har en baggrund som økonom med eksamen i virksomhedsadministration fra Stockholm School of Economics. Før sin nuværende stilling hos Väderstad arbejdede Henrik som business controller for produktion, salg og marketing samt produktudvikling. Han beskæftigede sig også med opgaver indenfor produktstyring og strategi og var medlem af bestyrelsen. Inden han kom til Väderstad arbejdede Henrik for Boston Consulting Group i Stockholm.
– Jeg ser frem til at overlade tøjlerne til Henrik, hvis omfattende kendskab til virksomhedens aktiviteter, produkter og markeder kombineret med stor erfaring og forståelse for driften, vil gøre ham til en fremragende leder af Väderstad, siger CEO Mats Båverud.
– Han er i højeste grad kvalificeret og bakkes op af et meget kompetent ledelsesteam.
For yderligere information, kontakt venligst:
Vice President Communication