Rødderne forankrer planten i jorden og giver den vand og næringsstoffer. En plantes rodsystem er normalt lige så genetisk forudbestemt, med hensyn til dets form og udseende, som bladene og stilkene over jorden.
Men miljøet i jorden (sand, ler, osv.) begrænser udvidelsen af rødderne. I en godt drænet lerjord med god jordstruktur kan rødderne på visse planter nå ned til 2-3m.
To forskellige systemer
Dicotyledoner, for eksempel oliefrøafgrøder, har et rodsystem der består af en hovedrod med siderødder.
Monokotyledoner, for eksempel korn, har 3-5 primære rødder, der kommer fra det spirende frø og kronrødder, der dannes fra stilkens basale dele.
Høj hastighed men begrænset styrke
Rødder bevæger sig gennem jordprofilen med en hastighed på omkring 0,5-3,0cm/dag i deres hurtigst voksende periode. Men røddernes vækst er imidlertid afhængig af revner og huller i jorden, da deres evne til at danne deres egne kanaler er ret begrænset. I våd jord kan rodspidsen forskyde jordpartikler, men i tør jord bliver rødderne tvunget til at benytte porer med en større diameter end deres egen. Mekanisk modstand i jorden afspejles ved fortrykkelse af rodspidsen og forgreninger. Rødder og regnorme hjælper hinanden ved, at rødderne benytter ormetuneller og ormene benytter gamle rødders kanaler når de bevæger sig gennem jordprofilen.
Fine tråde
Rødder er meget effektive til at optage næringsstoffer og vand fra jorden. I selve spidsen af rodspidsen er der en rodhætte, og bag dette er det område, hvor cellerne deler og forlænger. Bagved dette er der et område med fine rodhår, der har en diameter på omkring 0,01mm og en længde på 1-10mm. Disse rodhår øger markant rodens kapacitet til at optage vand og næringsstoffer. For eksempel kan en hvederod med en diameter på omkring 0,5 mm har en absorberingsoverflade på 5cm2 per cm rod. Rodhårene frigør slim, som yderligere øger kontakten med jorden.
100 m rødder i en liter jord
Rodsystemets effektivitet for optagelse af vand og næringsmidler, viser hvor godt rødderne kan trænge gennem jorden og måles ofte som rodlængde pr. cm3 jord. I korn er det almindeligt med 10 cm rødder/cm3 jord i pløjelaget, mens tallet falder til 0,1 cm rødder/cm3 jord ved 1 m dybde i underjorden. Det betyder, at en liter topjord indeholder 100 m rødder, mens en liter underjord kun indeholder 1 m rødder i 1 m dybde i jordprofilen. Rodlængden pr. enhed er også utrolig høj. Hvis man står i en kvadrameter mark med sukkerroer, har man cirka 10 km rødder under sine fødder. Vinterhvede har endnu højere rodtæthed med 30 km rødder pr. kvadratmeter. Det vil sige at en hektar vinterhvede består af 300.000 km rødder under jordoverfladen.
Ordbog:
Monokotyledoner = planter der spirer fra frø og fremspirer en frøplante med kun et frøblad (cotyledon) f.eks. græs og korn
Dicotyledoner = planter der spirer fra frø og fremspirer en frøplante med to frøblade (cotyledoner) f.eks. oliefrø, ærter, bønner, hørfrø, sukkerroer osv.
Undergrunden = den del af jordprofilen, som kommer direkte under overfladen, og som ofte er upåvirket af normal jordbearbejdning men sommetider bearbejdes med dyb løsning. Grænsen mellem toplaget og undergrunden er ofte tydeligt synlig i pløjet jord, der hvor plovskær og traktorhjul har komprimeret jorden
