Historien om Väderstad begynder i 1962 på Rune og Siw Starks 30-hektar store gård, Herrgården nær Väderstad. Den unge familie havde fire børn, som senere alle blev involveret i branchen.
Rune Stark brugte en stiv strigle til at dyrke jorden, ligesom alle de andre landmænd. Disse havde altid været lavet af træ og af indlysende grunde var deres holdbarhed var begrænset.
Rune Stark blev træt af at lave en nyt træ strigle hver sæson og tilbragte sine nætter drømmende om én i stål. Ikke så snart sagt end gjort. Rune Stark designede og byggede en stiv strigle med den erfaring, han havde fået fra mange års landbrug.
Det første værksted, og den første stive strigle på familien Starks gård, Herrgården. I de første fem år 1962-67 blev driften udvidedet og fyldte hele bygningen.
Den ældste søn Crister Stark afprøver den første strigle. På det tidspunkt er han er 11-år gammel.
Et skift til stål på det tidspunkt var en drastisk forbedring af kvaliteten og et væsentligt skridt i retning af moderne landbrug. Rune Stark kunne lide at bygge ting, der holdte, og han anvendte udtrykket "gøre det sidste" til sine medarbejdere. Til denne dag praktisere virksomheden stadig Rune Starks kraftige kvalitets orientering kombineret med en høj kundefokus når der udvikles nye maskiner.
Den næste plan var at udvikle den stive strigle til en harve og samtidig løse problemet med transport.
En idé opstod for en stabil foldet harve. På det tidspunkt var det stadig mere almindeligt, at traktorer skal have hydrauliske udtag, som kan anvendes til at folde harven under transport.
En prototype blev bygget, og en nabo kendt for at være hårdhændet med redskaber var ansat som testkører. Den nye skabelse vakte stor opmærksomhed og gjorde et varigt indtryk på landmændene i området.
Dette foto blev taget i 1966. Den samlede arbejdsstyrke er samlet omkring selskabets første foldbare harve kaldet Väderstad runner harven. Fra venstre: Rune Stark, Sigurd Karlsson, Roger Karlsson og Hans Rosander.
Andre landmænd i området lagde mærke det nye design og så, hvor godt det fungerede. Dette førte til ordrer der kom ind til den første produktions linje. Snart nok så "Rune Starks Mekaniska Workshop" dagens lys i erhvervslivet og de første byggesten blev lagt til, hvad dag er Väderstad-Verken AB.
I 1968 lancerede Rune Stark en harve, som blev en sensation af nogen standarder. I de følgende år begyndte landmænd at valfarte til selskabet i Väderstad.
Siw Stark forberedt frokost til de besøgende landmænd og mange bestilte harver. I løbet af vinteren 1968-69 efter et meget kraftigt snefald, kom der en taxachauffør kæmpende gennem driverne. Han var vinkede med et telegram, ligesom en scene fra filmene, og Rune Stark gik ud for at møde ham. Siden telefonlinjen derhjemme normalt var optaget, havde Pehr Högfeldt fra Mälardalen Lantmän sendt et telegram til at anmode om nogle harver til foråret.
Omkring 40 harver blev fremstillet, den vinter.
Rune Stark i 1967 på hans nye større men mindre end lukseriøse kontor.
For at være ærlig, havde Siw Stark ikke den store tro på Rune Starks stive tand harver i starten. Men hun blev stadig i næsten overvældende grad involveret i virksomheden, på trods af de svage økonomiske forhold i begyndelsen og trods det faktum, at hun havde dobbelt arbejde med at tage sig af små børn.
"Jeg så en Egge harve, der var rød og prangende, og når vores stod ved siden af. Vores kedelige grønne harve lignede ingenting. Rune troede, at malingen var et unødvendigt spild af penge, og sandheden er, at han aldrig rigtig lyttet til mig. Desuden var der ingen ekstra penge til for at foretage ændringer, "siger Siw Stark.
Siw Stark tog hånd om allebetalingerne, i mange år, og fakturering i nogen tid.
Her sammen med "assistent" Pyret.
"Jeg begyndte at skrive leverancer i en almindelig kalender. Rune Stark blev betalt kontant næsten hver gang, og det var fantastisk at se vores finanser blive bedre. Det hele voksede og voksede og blev hårdere og hårdere. Husk, at jeg havde tre små børn på det tidspunkt ", siger Siw Stark.
I de tidligere dage blev Rune Stark blev berygtet for aldrig at være hjemme og for at være svær at nå via telefon. Hans tid blev optaget ved at fremstille og levere hans stadig mere populære maskiner. Telefonopkald blev ofte taget af Siw Stark og nogle gange blev det lidt for meget for hende. En dag, da en repræsentant for en stor maskine forretning i det centrale Sverige ringede, "Du er nødt til at indse, at vi ikke kan lave harver til hele Sverige!", Sagde hun bekymret over problemer med levering og næsten i tårer.
