Väderstad har eksisteret i 55 år og jeg har været ansat i virksomheden siden jeg var 17 år gammel. Jeg har været vidne til, og involveret i, udviklingen af agronomisk teknologi gennem flere årtier. Alle disse år har bidraget med såvel indsigt som perspektiv.
Teknologiske skridt, som skaber forandring
Udvikling af teknologien sker nogle gange i små, snigende og knap mærkbare trin. Andre gange sker det med store signifikante skridt, natten over. Väderstad har, i tillæg til mange små trin, indtil videre bidraget med 5 sådanne signifikante teknologiske skridt, ved introduktionen af HV-tromlen, NZ-harven, Rapid, Carrier og Tempo. Dette har fordoblet kapaciteten i landbruget ved at forenkle arbejdsgange, fordoble arbejdshastigheden eller udføre flere funktioner i en enkel overkørsel. Denne fordobling af kapaciteten har også resultateret i langt bedre resultater end hvad, der kunne være opnået tidligere. Det er en win-win situation for både landmændene såvel som for Väderstad.
Ændrer spillereglerne
Väderstad har dermed bidraget til at løfte det teknologiske niveau og været med til at skabe en ny standard. Såning med Rapid, blev hurtigt den standard man målte andre såteknikker op imod. Hver af disse maskiner har været med til at ændre synet på tidligere systemer indenfor deres felt. De ændrede "spillereglerne" for praksis, da de blev introduceret. Nu kunne man udføre flere opgaver på en gang, eller samme opgaver som tidligere, bare dobbelt så hurtigt. Det er sådan innovation udvikler sig.
Fokus på innovation
Forbedring og udvikling er en motivation hos Väderstad. Vi vil også gerne være først. Dette kræver udvikling på det industrielle felt, men ligeså vigtigt er det, at Väderstad skaber et milfø, hvor innovation er i fokus. Med disse innovationer kan vi tilbyde landbruget morgendagens løsning. Vi værdsætter nye ideer, udvikling, test og prøver. Udviklingsarbejde kan nogle gange blive mødt af en mur. I disse tilfælde træder vi et skridt tilbage og genoplader batterierne. Selv dårlige erfaringer kan vendes til gode erfaringer for dem, som vil lære og bidrage med noget nyt og bedre til branchen.
Problemet bliver løsningen
Vi modtager værdifuld feedback og ideer fra landmænd på alle markeder hvor vi opererer. Det er vi meget taknemlige for. Vi er meget opsatte på at vedligeholde denne kommunikation. Når et problem formuleres, starter en proces mod en ny teknologisk løsning. Den tid det tager at udvikle varierer. For eksempel tog det 15 år at udvikle Tempo, fra ide til virkelighed, men resultatet var klart værd at vente på. Vi er meget stolte af resultaterne af vores udviklingsprojekter, som alle bidrager med fordele til vores kunder, og det er det vigtigste for Väderstad!